Pædagogikken

Det lille barn

I Rudolf Steiner pædagogikken ser vi det lille barn som stærkt sansende, nysgerrigt og fantasifuldt. Ethvert barn skal behandles som et unikt individ, der udvikler sig i sit eget tempo, så barnets individuelle indre folder sig ud gennem opvæksten.

Pædagogikken bygger på den iagttagelse, at barnet frem til 7-årsalderen lærer gennem efterligning. De voksnes opgave er derfor at være efterlignelsesværdige i alt, hvad de gør. Voksne skal tilstræbe at være autentiske og engagerede, ikke blot i kontakten til børnene, men også i deres forhold til ting og handlinger.

Barnet som efterlignende væsen

Barnet har en indre trang til at efterligne omgivelserne. Gennem medmenneskelig omgang og æstetiske omgivelser, skaber vi forhold som er efterligningsværdige for barnet.

Der er utallige hverdagssysler som vi på en hverdag må gå igennem, for fx at få brød på bordet - melet skal blandes med vand og forvandles til dej, derefter må den hæve, hvorefter den kan formes, bages og endeligt spises. 

Efterligning viser barnet en hel proces. Andre eksempler på efterligning er: Hugge brænde, vaske tøj, luge i haven, køre til kompost osv.

Barnet som et rytmisk væsen

Mennesket har mange rytmer. For det lille barn er der mange rytmer at lære. Fx fordøjelsesrytmen, dag/nat-rytmen, spiserytmen, dagsrytmen, ugerytmen, årstidsrytmen. Rytme giver tryghed og tillid, rytme giver overskud. Derfor har vi i Høkassen klare rytmer i dagsforløbet og ligeledes er der ugerytme og årstidsrytme.

I dagsforløbet kan rytmen ligefrem opleves som en indånding og en udånding. Fx fri leg (udånding) – morgensang med sanglege (indånding) – fri leg (udånding) –spisestund (indånding) – osv.

Endelig lægger vi meget vægt på at synge og fornemme musikalsk rytme med barnet. Vi synger om de ting vi ser. Vi synger sange som lige passer på den situation vi befinder os i. Vi understøtter samtidig barnet i dets egne sange, som det tager med sig i Høkassen.

Barn som et sansende væsen

Alt hvad barnet sanser, hengiver barnet sig til. Det må vi voksne være bevidste om. Derfor må vi give barnet muligheden for at kunne hengive sig til sine sanseindtryk. Derfor vælger vi legetøj, som er lavet af naturmaterialer fx silke, uld, porcelæn, metal og træ, da barnet herigennem kan få næret sine sanser.

Endvidere er farverne på væggene, naturen og de 4 elementer af stor betydning for sanserne. Grunden til at vi laver varm økologisk mad, kan endvidere nævnes her, da sanserne jo berører, lugter, smager, hører og ser vores mad!

Dannelse

Før barnet kan begynde at lære, skal det opleve nærvær og kontakt med voksne, som det har tillid til. Barnet har brug for at mærke de voksnes interesse og at de voksne lytter og indlever sig i dets behov. 

Når barnet har fået en tilknytning til de voksne og kan finde ro inde i sig selv, er det klar til at deltage i et fællesskab og lære nyt. Den tilknytning kan skabes, når pædagogerne er til stede som autentiske, tydelige mennesker, der er parate til at bruge, udtrykke og udvikle sig selv.

Social dannelse sker gennem vores samværskultur, hvor alle deltager i og har betydning for fællesskabet. I garderoben og ved måltider lærer børnene at tage hensyn og vente på hinanden. 

I daglige sanglege lærer barnet både at være i centrum, og at lade andre være midtpunkt. I børnenes frie leg oplever de at skabe i fællesskab, og at der i fællesskabet er plads til den enkelte. Gennem venskaber og konflikter lærer børnene sig selv og de andre at kende, og at sætte grænser og samarbejde.

Kulturel dannelse sker gennem den måde hverdagslivet formes på og gennem de ting, handlinger og holdninger, som barnet omgives af. Vi lægger vægt på, at børnene er i en smuk æstetisk ramme; fx at bordet, vi spiser ved, er indbydende dækket med blomster, levende lys og opdækning foran hver plads, så barnet kan se, at lige her skal jeg sidde og spise. 

Rim og remser, sange, eventyrfortælling og årstidsfester henter kulturelt indhold ind i hverdagen med glæde og fantasi. Desuden lægger vi vægt på, at børnene lærer at holde af og føle respekt for naturen.

Moralsk dannelse sker i den daglige omgang med hinanden. Vi forventer, at alle behandler hinanden og tingene omkring os respektfuldt. Vi viser børnene, at der findes værdier, som det er værd at værne om. Børnene bliver hver dag placeret i omgivelser og handlinger, som inspirerer til at forstå verden og give inspiration til at handle i livet.

Social, kulturel og moralsk dannelse handler om at lære respekt for sig selv, andre og sine omgivelser. Det ser vi som grundlæggende for at kunne agere som individ i et demokratisk samfund.