Praktisk info

Nyttig information

Priser 2025
Vuggestueplads: 3996 kr.
Børnehaveplads 2711. kr
Madordning: 500 kr.

Forældrebetaling for børnehave og vuggestue betales med 11 rater. Juli er betalingsfri

Melde syg/fri
Hvis jeres barn er syg eller holder en fridag vil vi bede jer om at ringe inden kl. 9.00 den pågældende dag. Indtal gerne en besked på telefonsvareren. Det vil være en stor hjælp for os, hvis I skriver i mødebogen i garderoben, hvis I på forhånd ved barnet holder fri en bestemt dag.

Barnets trivsel
Alle forældre tilbydes en samtale årligt omkring deres barns trivsel i Høkassen. Alle nye børn og forældre bliver tilbudt samtale ca. 3 mdr. efter opstart i Høkassen (Børnene deltager ikke i samtalerne).


Forældrebetaling og vilkår

I Høkassen bidrager forældre til at vedligeholde hus og have på arbejdsdage, ligesom de ofte bidrager med småting i forbindelse med vores årstidsfester, såsom bagning af Skt. Michaels Sværd-kager/boller med mere. 

Her møder forældrene ikke blot pædagogerne, men også hinanden og dagtilbuddets øvrige børn, så de kommer tættere på de mennesker og oplevelser, der er vigtige i deres barns hverdag. Sådanne arrangementer bidrager til at barnet oplever sammenhæng mellem familie og dagtilbud, og at forældrene føler medansvar for dagtilbuddet.

Da vi er en lille privat institution, har vi brug for opbakning, interesse og deltagelse fra forældrene til diverse arrangementer og møder såsom fester, forældremøder og arbejdslørdage. Kun hvis vi løfter i flok og alle er medansvarlige, kan vi gøre dette sted til noget ganske særligt og give børnene det bedste vi kan.

Indmelding

Ønsker man at indmelde sit barn i Høkassen, kan man som udgangspunkt kontakte børnehaven med henblik på en rundvisning. Her giver vi os tid til at fortælle om stedet og pædagogikken.

Efterfølgende kan man udfylde en indmeldelsesblanket med barnets personlige oplysninger og tidspunktet for den ønskede opstart, underskrive den og sende den til børnehaven. På den måde vil man stå på den officielle venteliste, og vi vil så hurtigt som muligt give besked om evt. optagelse eller orientere omkring tidsperspektivet for optagelse af det pågældende barn.

Da vi er en integreret institution med et begrænset antal børn, kan vi ikke benytte os af "først til mølle" –princippet. Det betyder, at vi forbeholder os ret til at vælge ud fra de børn, vi har stående på ventelisten. Det er overvejelser omkring alder, og muligt positivt samspil med den øvrige gruppe, der står i forgrunden af disse overvejelser og prioriteringer. 

Udmeldelse
Udmeldelse sker skriftligt til børnehaven med én måneds varsel til den. 1 i måneden. Fristen er gældende, så snart man har fået bekræftelse på, at barnet er optaget i Høkassen til en given dato.


"Taletid"

Det er vigtigt for os at have en åben og ærlig dialog med alle forældre. Vi tror på, at børnene mærker, at forældre og pædagoger er gode samarbejdspartnere. Derfor er det vigtigt, at eventuelle bekymringer eller uoverensstemmelser altid drøftes uden børnenes tilstedeværelse.


Det gælder både hjemme og i Høkassen. Hvis vi har bekymringer eller noget vi vil drøfte med jer omkring jeres barn, vil vi aftale et møde. Vi ønsker at I forældre altid henvender jer til os, hvis der er noget I er utilfredse med eller har bekymringer om. Både når det handler om jeres barn eller noget i Høkassen generelt. Læg en seddel til os, ring eller bed om et møde.

Politikker

Madpolitik;

Maden som serveres i Høkassen er vegetarisk og af økologisk kvalitet. Børnene tager så vidt muligt del i madlavningen.
- Sund og nærende, vi opfordrer til variation i madpakken, så den er spændende og indbydende.
- INGEN slik i madpakkerne. Figenstænger og lignende sunde snacks er velkomne, gerne taget ud af deres farverige indpakning for at mindske fokus på emballagen.
- Vi forventer, at forældre er opmærksomme på at madpakken er alderssvarende f.eks. kogte gulerødder, halveret tomater/vindruer til de børn under 3 år osv.
- For at lette barnets selvstændighed er det en god idé at vælge en madkasse, som barnet selv kan åbne og lukke.

Sygdomspolitik;

Høkassen følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for børn i daginstitutioner. Det har vi snakket om på bestyrelsesmøder, og der er opbakning omkring dette valg. Personalet i Høkassen mener det er vigtigt at der kun møder raske børn ind i Høkassen og vi anbefaler derfor at forældrene holder syge børn hjemme indtil de er raske og feberfrie.

Hvis vi iagttager at et barn virker sygt, tager vi barnets temperatur med et øretermometer. Hvis barnet har feber ringer vi til forældrene og beder dem hente barnet hurtigst muligt. Vi lægger barnet på sofaen i stuen, med et tæppe i fred og ro, indtil det kan hentes.

Vi mener ikke det er til barnets bedste at sende det i børnehave, hvis det får smertestillende midler som f.eks. panodil og lignende.

Det er vigtigt for os at pointere, at vi har et ansvar overfor alle forældre om at holde børnehaven så vidt muligt fri for sygdomme. Det ser vi som en hjælp for alle implicerede.

Legeparathed:

Er jeres barns almene tilstand svækket, ringes de hjem. Det gælder bl.a. ved svær hoste, hovedpine, ondt i maven, etc. Det kan forekomme at i henter børn, der virker energiske og glade når i henter dem, men vi ringer kun børn hjem når alle voksne, har vurderet at barnet ikke har mulighed for at få en god og tryg dag i Høkassen. Derfor også "legeparathedsbegrebet", som ligger ud over fysiske symptomer.


Fødselsdag;

På barnets fødselsdag er forældre velkomne til at deltage. Barnet medbringer lidt hjemmefra. Lige inden frokost vil barnet blive fejret med fødselsdagseventyr og gaver. Efter frokosten spises det medbragte. Da det er en stor oplevelse for barnet anbefales det at barnet holder fri kl. 12 på sin fødselsdag, hvis muligt. Vi har selvfølgelig den største forståelse for forældres travle hverdag, og kan dette ikke lade sig gøre, finder vi en løsning. Det er dog vores erfaring at børnene er "fyldt op" og har godt af at blive hentet ved middagstid på denne festlige dag. 

Hvis forældre ønsker at holde fødselsdag for "vennerne fra Høkassen" derhjemme, vil vi bede om at dette foregår uden for børnehavens åbningstid og at invitationer sendes ud til børnene, så ansvaret ligger hos forældrene.

Legetøjspolitik;

I Høkassen har vi en enkel legetøjspolitik, der understøtter fællesskabet og roen.

- Hvert barn må gerne medbringe én bamse, som tages frem til hvil/ eventyrfortælling.
- Legetøj skal blive hjemme, vores høkasse er fyldt med legetøj, der inviterer til leg og samvær.
- Efter aftale med en voksen, kan barnet dog medbringe ét stykke legetøj til at vise frem i samlingen, hvorefter det opbevares på barnets plads i garderoben.

Uanset medbragt legetøj eller bamse, er det vigtigt, at det ikke indeholder lys eller lyd.



Skal dit barn gå i Høkassen?